Spanien, Sierra Nevada Stenbuk - januar 2020
En uforglemmelig tur til Spanien, hvor vejret i bjergene gav os kamp til stregen.
Når vejret spænder ben
Vi ankom til Spanien, og var alle ekstremt spændte på turen.
Vi blev hentet af vores outfitter i Malaga lufthavn, og blev kørt til hotellet, hvor vi fik et lækker tappas, og kold drink.
Dagen efter var det tid til at komme på jagt. Vejret så ikke lovende ud, og vi havde vores bange anelser omkring vejret. Ganske rigtigt var sigtbarheden virkelig lav, da vi nåede toppen.
Det skabte en smule frustration ved os alle, men samtidig måtte vi også erkende at det var en faktor, vi ikke kunne gøre noget ved.
Vi ventede et stykke tid, og håbede at tågen ville stilne af, men der var ikke noget der tydede på det ville ske lige foreløbigt.
Vi besluttede os for at køre tilbage til hotellet igen, og prøvede at opmuntre os selv, med lidt godt at spise, og besluttede os for at forsøge senere på dagen.
Tågen forsvandt
Humøret var højt igen, da vi så at tågen havde lagt sig.
Den lille firehjulstrækker blev igen pakket med det man kunne kategorisere som tre halvvoksne mænd.
Vi behøvede i hvert fald ikke at bruge sikkerhedsselen i denne bil.
En god Sierra Nevada buk i kikkerten
Det lykkedes ikke for Kasper eller Rasmus at få en Sierra Nevada Stenbuk den første dag.
Men dagen efter om morgenen spottede vi pludselig en fin Sierra Nevada Stenbuk på 750 meter.
Den lå og solede sig på klippeskrænten, og lignede ikke en der havde planer om at smutte derfra lige foreløbig.
Vi fik derfor lagt en god plan for, hvordan vi kunne komme til den uden, at den vil få øje på os.
Pürschen gik ind, og vi havde besluttet os for at gå langs bjergryggen, så vi hele tiden var over dens synsfelt.
Kaspers første Sierra Nevada Stenbuk
Vi havde gået langs bjergryggen et stykke tid, og havde nu en formodning om, at Sierra Nevada Stenbukken lå lige nedenfor os, men vi kunne ikke se den.
Kasper lagde sig på maven, og kravlede forsigtigt ud imod klippekanten, og ganske rigtigt der lå han. Eller det vil sige det gjorde han ikke længere, stenbukken havde hørt os, og stod nu på benene, klar til at sætte fra, og forsvinde over den næste bjergkam.
Men Kasper var hurtig på aftrækkeren, og fik leveret et godt skud, inden den nåede løbe fra klippe afsatsen.
Det blev til en flot repræsentativ Sierra Nevada Stenbuk til Kasper.
Når jagt er jagt
Nu var det tid til at finde en Sierra Nevada Stenbuk til Rasmus, og det fandt vi.
Til sidst på dagen spottede vi en fin stenbuk, som gik og essede på en klippe skråning, med træer og buske. Det var sidst på dagen, og mørket var så småt begyndt at presse os.
Men vi gav det et forsøg, og fik pürschet os hen til en klippeafsats, hvor Ramsus kunne få et godt anlæg. Men stenbukken gjorde det ikke nemt for os.
Den befandt sig som sagt i tæt vegetation, og den forsvandt skiftevis bag det ene træ efter det andet samtidig med, at det var svært at få hele dyret fri.
Terrænet gjorde det vanskeligt at fastholde blikket på stenbukken, og det endte med at vi måtte lade ham gå, med stor ærgrelse. Men sådan er jagt en gang imellem.
Rasmus' Sierra Nevada Stenbuk
Dagen efter havde vi arrangeret en ekstra jagt om morgenen, i håbet om at Rasmus ikke skulle tage tomhændet hjem fra turen.
Vi skulle ca. med flyveren kl. 12, så vi havde lidt tid at rende på. Men det var ikke nok, og da tiden nærmede sig, og vi skulle mod lufthavnen, besluttede vi os for at tage hjem dagen efter, så vi kunne jage resten af dagen. Ligesom vi fik ombooket vores flybilletter, skete det vi havde ventet på.
Oppe på bjergskråning kom der en stor flok Sierra Nevada Stenbukke løbende ned af skrænten, men en fin buk, som stak ud fra de andre. Nu skulle vi have det lange ben foran, for guiderne viste, at når de er på vej ned af bjerget i den fart, er det for at komme op på et andet bjerg, og de ville derfor ikke stoppe op på vejen.
Vi måtte derfor forsøg at time det, så vi kunne placere os i dalen, der hvor vi forventede det ville krydse, inden de ville forsætte op af det andet bjerg igen. Vi fik heldigvis placeret os rigtigt, og Rasmus kunne afgvie et skud på ca. 100 meter.
Sierra Nevada hunner
Nu da flybilletterne var ombooket til dagen efter, kunne vi jage videre resten af dagen uden stress og jag. Kasper havde et ønske om at skyde en Sierra Nevada hun, og derfor fokuserede vi nu på det.
Vi havde spottet en flok hunner tidligere på dagen. Vi tog hen til det område igen, for at se om de stadig var i nærheden, og det var de, men der var langt derop, og en hård pürsch forude. Men det skulle ikke holde os eller Kasper tilbage, og pürschen gik i gang.
Efter et stykke tid kom vi ind på ca. 200 meter, og Kasper fik placeret sig godt, imens han fik pulsen i ro igen. Der lød to skud, og der lå to hunner. Sådan skal det gøres.
De blev skudt i et utroligt pænt landskab, som billedet også viser, og det var en helt igennem fantastisk oplevelse.
Vi har en tur klar i 2023
Vi er medlem af Rejsegarantifonden
Vi er medlem af Dansk Jagtrejse Arrangører
Vi er medlem af Kingdom Of Denmark SCI First For Hunters
Vi er medlem af PHASA