Rumænien, Kombitur - 2020
En helt uforglemmelig og udfordrende jagt i Karpaterbjergene.
Første outing
Vi ankom fire jægere til Rumænien om formiddagen i en lejet minibus, efter at have kørt ca. et døgn. Turen derned var gået overalt forventning. Vi havde nu tid til at slappe af, få lidt at spise og en lille middagslur kunne også klemmes ind. Vi skulle først på jagt sent om eftermiddagen.
På den første outing om aftenen, var der brøl i skoven, som rungede overvældende imellem de mange bjerge i Karpaterne. Der gik ikke mere end 1,5 time før jeg (Kristoffer) sammen med min guide måtte søge skjul i et stort hul fra en gammel rod. Vi kunne høre hjorten brøle lige i nærheden af os. Den stod ikke mere end 70 meter fra hvor vi lå, og den kiggede lige hen i mod os. Vi væbnede os med tålmodighed imens vi koncentrerede os om, ikke at lave nogen tydlige bevægelser.
Pludselig rendte hjorten lidt til venstre, og jeg fik den fri i mellem stammerne, og chancen bød sig. Skuddet lød og hjorten forendte.
Karpater gemse
På anden dagen var vi ikke heldige at komme på skudhold af en gemse, som nu var det næste trofæ på kombituren. Vi havde en fornemmelse af, at vi hele tiden var lige i hældene på dem, eftersom vi kunne høre stenene trille ned af klipperne foran os. Men vi fandt dem ikke. Lige indtil morgenen efter, hvor de pludselig stod foran os, ligesom vi var på vej ud til klippeskråningen, for at få et overblik. Det skulle gå stærkt, da de stod på ca. 60 meters afstand, og havde fået fornemmelsen af os. Vi var heldige med at solen kun var på vej op, og skoven var derfor stadig forholdsvis mørk. Det hele gik op i en højere enhed, og gemsen lå der.
Stor keiler
Efter at jeg (Kistoffer) havde skudt både Karpater Kronhjort og Karpater gemse, manglede jeg kun en stor keiler for at fuldende kombituren. Og vi var kun på tredjedagen, det var næsten ikke til at fatte. Sammen med Danuts vores rumænske outfitter, blev jeg placeret i et skydetårn, hvor vi nu skulle sidde og vente på, at der forhåbentligt kom en stor keiler forbi. Da klokken blev. ca. 21:30 spottede vi en stor silhuet foran tårnet. Vi fik kikkerten op, og hvad var chancen. Der stod der en stor keiler med snuden begravet i jorden. Det var en overvældelse af følelser og oplevelser, som ramte på engang. Tænk at det lykkedes, at skyde tre så stærke trofæer på to et halvt døgn, på den fri vildtbane ude midt i Karpaterbjergene. Det må siges at være en af de største jagtoplevelser til dato.
Franks Karpater kronhjort
Frank som var en af de ivrige jægere, som deltog på turen havde længe ønsket at skyde en Karpater kronhjort. Det lykkedes ham og guiden at pürsche sig til en stærk hjort. Efter at skuddet lød, trillede hjorten ned af skråningen, hvilket ofte sker, da terrænet er utroligt stejlt de fleste steder. Geviret på hjorten fangede et birketræ, som heldigvis fik sat en stopper for at hjorten trillede længere ned i skoven. Geviret havde sat sig godt fast i træet, og Frank og guiden havde ingen chance for at få geviret viklet ud af stammen, da kroppen på hjorten var for tung til at man kunne gøre noget. Derfor måtte guiden fælde birketræet for at få hjorten fri. Det vidner om, hvordan terrænet i Karpaterne er.
Udover Karpater hjorten lykkedes det også Frank at nedlægge en stor keiler to aftener i streg. Den ene aften kom der en europæisk kronhjort forbi tårnet. Brunbjørnen forduftede da keileren gjorde sin entre.
Marius' Karpater hjort
Marius havde først på ugen nedlagt en stor gemse, og var nu på jagt efter en kronhjort. Vi havde dagen forinden jaget i et område, hvor vi stort set ikke hørte et eneste brøl. Vi var alligevel blevet derude hele dagen i håbet om, at ville lykkedes. Men ligesom vi var på vej hen mod bilen, efter at have siddet på en bjergvej en hel dag, stødte vi den hjort vi havde håbet på kom forbi. Vi var fulde af ærgrelse, men sådan er jagt. Dagen efter var det en anden situation, da vi prøvede et nyt område. Skovene var levende af brøl, og vi fik udset os en hjort, vi ville pürshe på. Efter at vi havde pürschet på den samme hjort siden morgenen, var klokken nu blevet et godt stykke op af formiddagen. Guiden havde undervejs ivrigt forsøgt at kalde hjorten til os. Men den stod sin stand, og rykkede sig ikke ud af flækken. Det var først da vi valgte at gå om på den anden side af bjergtoppen, at vi fik ham at se. Nu havde Marius endelig chancen. Skuddet lød, og vi hørte, hvordan hjorten trillede ned af skråningen i de tørre bøgeblade.
Den sidste keiler
Turen sluttede af med den største keiler, som blev skudt på turen. En kropsvægt omkring 200 kg. og et sæt tænder på 23 cm.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden
Vi er medlem af Dansk Jagtrejse Arrangører
Vi er medlem af Kingdom Of Denmark SCI First For Hunters
Vi er medlem af PHASA