Råbuk
Se vores tilbud her
Beskrivelse af vildtarten
Jagtperioden på råbuk er fra 1. maj - 30. september.
Råvildt er en hjemmehørende hjortart i Europa. I Sommerdragten er råvildtets pels rødbrun med hvidgult spejl. Vinterdragten er gråbrun med hvidt spejl.
Bukkens opsats kan normalt opdeles i tre typer: spidsbuk, gaffelbuk og seksender.
Opsatsen kastes i november-januar. En buk, der har kastet opsatsen, kaldes for en kastebuk eller en kullet buk. Bukken begynder umiddelbart efter at den har kastet, at danne en ny opsats. Man siger at den sætter op. Den nye opsats er færdigudviklet og fejet i marts-maj.
Unge bukke kaster og fejer generelt senere end ældre bukke. Når bukken har en alder på 4-6 år, vil den normalt bære den største opsats.
Råvildtets brunsttid ligger sidst i juli og i starten af august, men allerede fra maj etablerer og forsvarer bukken sit territorium. I brunsten opsøger bukken råerne på sit territorium for at undersøge, om de nærmer sig ægløsning.
I maj-juni sætter råen normalt ét eller to lam i enkelte tilfælde tre. Så længe lammene er helt små, efterlades de med jævne mellemrum af råen, mens hun søger føde andetsteds.
Vil du høre mere?
Kontakt Kristian via formularen eller direkte på telefonen.