Muntjak

Muntjac (Muntiacus reevesi), også kaldet “barking deer”, er en lille og sky hjorteart, som stammer fra Asien, men som i dag har en fast bestand i store dele af England. Arten blev oprindeligt indført i 1800-tallet, og har siden spredt sig naturligt i det engelske landskab, hvor den trives i skovområder, levende hegn og tæt vegetation.

Muntjac er kendetegnet ved sin kompakte krop, korte ben og karakteristiske gøende lyd, som ofte høres i de tidlige morgentimer. Bukken har korte gevirer (op til 10 cm) og synlige, lange hjørnetænder, som bruges til slåskampe.

Dyrene er mest aktive i skumringen og kan jages året rundt, da der ikke findes en fast fredningsperiode for arten i England. Jagten på muntjac foregår typisk som pürschjagt eller anstandsjagt i tæt bevoksning, og kræver tålmodighed og præcision. Selvom arten er lille af størrelse, byder jagten på spænding og udfordring – især fordi dyrene er forsigtige og ofte bevæger sig lydløst gennem skoven.