White-tailed deer

White-tailed deer (Odocoileus virginianus) er en mellemstor hjorteart og den mest udbredte hjort i Nordamerika. Arten er let genkendelig på den karakteristiske hvide underside af halen, som hjorten løfter som et advarselssignal, når den flygter.

Pelsen skifter farve med årstiden – rødbrun om sommeren og gråbrun om vinteren – hvilket giver en effektiv camouflage i det varierede canadiske landskab. White-tailed deer er en meget tilpasningsdygtig art, der lever i mange typer terræn – fra tætte skove og floddale til åbne enge og landbrugsområder.

I Alberta findes arten i store dele af provinsen, især i overgangen mellem landbrugsjord og skov, hvor fødegrundlaget er rigt. Klimaændringer og ændringer i landskabet har medvirket til, at arten i de seneste årtier har spredt sig længere mod nord i Alberta.

Hjortene i Alberta er blandt de kraftigste i Nordamerika, tilpasset det kolde klima med tæt vinterpels og robuste kroppe. De største handyr bærer imponerende gevirer med mange sprosser, som kastes hvert år og vokser ud igen i løbet af foråret.